ADOPTION

&

FORÆLDRESKAB


Foredrag, workshops, podcast & 1:1

KOMMER SNART


Foredrag "Kald mig mor"

D. 21 oktober 

i København


Kontakt mig for mere info

Jeg tilbyder


Foredrag


Mine foredrag er personlige og nære fortællinger om det at blive og være mor.

Du tages med på en rejse gennem fertilitetsbehandling, tab, sorg, frygt til adoption. Det at blive ramt af skyld og skam, ikke at tro på egen evne, at rejse sig igen og den store kærlighed og ansvar det er at blive forældre.


For hvordan er det egentlig at være fyldt med hormoner, se sin mor dø, blive vurderet af fremmede, at blive mor og løbe hovedkuls ind i sorg, skyld, smerte og afmagt?


Workshops - Forældregrupper

Et forløbe over en kortere periode på 5 måneder.

Med fokus på selvregulering, nervesystemet, ro og det at tage lederskab og ansvar for sig selv.

Det er et trygt rum hvor forældre, bio eller adoptanter, samt dem der venter, kan finde sparring og støtte. Hvor der er mulighed for at styrke sig selv og derfor også  stå roligere i sine relationer og sit forældreskab.


Podcast

I podcasten "hvis du spørger mig" bydes der på ærlige fortællinger om adoption og forældreskab.

Det er sårbare og ærlige historier der åbner både øjne og hjerter. Her kan lytterne dykke ned i emnet forældreskab og adoption og få en dybere forståelse og indsigt i hvordan det også kan opleves at være forældre eller adopteret.


Lyt med på Spotify, Apple eller Podimo


1:1

YinMind hold & Krop

Mine 1:1 behandlinger består af enten afstressende og rolig kropsbehandlinger, samtale eller en kombination af begge.

Mine Yoga hold er YinMind, blød og nærværende yoga, hvor fokus er på ro, balance, meditation og åndedræt.

alle mine yoga hold er små og afholdes enten hos dig elle ri mit lille hyggelige lokale i Søborg.

Om 


Min rejsen til at blive mor har været lang og ensom. Processen fra fertilitetsbehandling til adoption har taget et årti. Hvilket også betyder at jeg blev mor i en sen alder.

En rejse gennem behandlinger, godkendelser, at blive bedømt og vejet, hvor min skæbne udelukkende lå i andres hænder og frygten for at fejle som menneske og mor fik grobund.

Ventetiden, hvor jeg følte jeg var i klemme mellem både formidleren og "staten".

Hvem kunne jeg egentlig snakke frit med? Hvem kunne jeg egentlig dele alle mine tanker og frustrationer med?


Ansvar og frygt, sorg og skam, skyld over at være en del af den svære historie min datter har, men også den store glæde og kærlighed, startede et helt nyt kapitel i mit liv.


Det var en meget følelsesmæssigt rejse, som har været svær at dele med andre der ikke kendte til dette dilemma.

En rejse hvor jeg tog overansvar og måtte helt ned at ligge før jeg igen kunne rejse mig.


Da jeg blev mor åbnede mit hjerte sig.

Jeg ønsker inderligt at skabe et rum og verden hvor min datter føler sig elsket og set.
Jeg ønsker som de fleste andre forældre, at være rustet til at vise hende hvor stor værdi hun har og hvor højt hun er ønsket.
Som de fleste andre adoptivbørn, har hun oplevet svigt og set venner og omsorgspersoner forlade hende.
Jeg føler et ansvar som mor, et ansvar der handler om at turde lytte til sit hjerte, at vise hende at hun ER elsket og at hun har noget værdifuldt at bidrage med, bare fordi hun er. Jeg tror det er noget vi alle som forældre ønsker at vise vores børn!


Men børn lærere ikke af vores ord men af vores handlinger, så derfor handler det ikke kun om at behandle dem ligeværdigt og kærligt, men i den grad også om os selv.


Dette satte en masse tanker og drømme igang!


Derfor har jeg har skabt mine WORKSHOPS og FOREDRAG, for jeg ønsker at skabe et rum hvor jeg hjælper dig med at mærke dig selv, hvor man kan spejle sig og blive inspireret og vide at man ikke er alene.


Mine foredrag er ikke kun for dem i berøring med adoptionsområdet.

Det er til dig der er nysgerrig og gerne vil vide mere om fertilitet, adoption, forældreskab, det at miste, skyld og overansvar. Til dig, der lige som mig, vokser når man kan spejle sig i andre og lade sig inspirere til at gøre noget nyt eller anerkende det man står i.


Mine gruppeforløb er et rum hvor der er plads til os alle, hvor ingen bliver målt, vejet eller dømt.

Hvor man kan føle sig støttet i at mærke sig selv, får ro og tillid til egne evne, egen kærlighed og selvregulering.

Et rum hvor man kan spejle hinanden, dele eller bare finde et hul i hverdagen hvor man kan trække vejret.

Det e ret rum hvor selvregulering og selvomsorg, krop, åndedræt og omsorg er i fokus.


Jeg brænder for at inspirere og spejle andre der som mig har følt sig alene, magtesløs, fuld af frygt, sorgfuld, bekymret og frustreret, enten i sin rejse eller rolle som mor.

Følelser jeg egentlig tror mange kan genkende, om man er adoptant, adopteret eller noget helt trejde.


Vi er alle værdifulde og fortjener at mærke glæde og kærlighed, både den ydre men i den grad også den der kommer indefra.


Min datter er en inspirationskilde, hendes mod inspirer, hendes kærlighed gør mig levende, hendes tillid viser mig vej.


Kærligst

JuneKarina

Hvorfor?


FOREDRAG


Jeg er ikke bange for at sætte ord på det der gør ondt, invitere ind og dele oplevelser som de fleste kan nikke genkendende til.

Jeg tror at når vi deler fra hjertet åbner vi hjerter og får mere empati for hinanden. Vi føler os mindre ensomme og alene. Vi bliver inspireret og får bedre mulighed for at vokse som mennesker, hvilket gør os i stand til at være i vores relationer på en mere autentisk og kærlig måde.

Når vi føler os set, mødt og hørt, trives vi bedre.


WORKSHOP/FORÆLDREGRUPPER

Sammen står vi bedre. Fælleskabet og det at føle man hører til, er vigtigt. For det er ikke kun vores børn der fortjener at føle sig støttet, føle ro og kærlighed.

Jeg mener at der mangler et sted hvor alle forældre passer ind, også dem der ikke har spædbørn, dem der venter på barn og dem som har brug for sparring. Et sted hvor man kan føle sig mødt og har muligheden for at vokse som menneske.

Vores børn lærere af det vi gør, ikke det vi siger. Derfor er egenomsorg så vigtigt.


1:1


Krop og sind hænger sammen. Hvis vi ikke kan mærke eller finde ro i vores krop, løber vores tanker og følelser med os.


I mine kropsbehandlinger og på mine yogahold er der tid til at give slip, blive støttet i at mærke sin krop og finde ro, så et overskud stille og roligt kan vokse frem.


Så vi nemmere kan finde balance i hverdagen.


Succeshistorier


Kære JuneKarina


Det er en så smuk, inspirerende og sårbar historiefortælling du har om vejen til at blive mor og være mor.


Tak for at dele ud af disse ærlige og personlige fortællinger.


― Dickte










Dit Foredrag "Kald mig mor" var SÅ godt og inspirerende og jeg ved at mange vil få glæde af at høre om din historie og indsigt.


Du strålede og det var så skønt at opleve.


― Henriette


Hej JuneKarina

Så har jeg hørt din podcast og der trillede en tåre eller to.

Hvor er jeres historie fint fortalt. Jeg er virkelig imponeret over, hvor meget du får formidlet. Og hvor godt du gør det. Man får en følelse af at stå ved siden af dig og se og forstå det hele. Du får også berørt så mange emner og følelser, der knytter sig til adoption. Reflekteret og fint.

Og hvor er det rigtigt set, at det mangler!

Tusinde tak fordi du ville dele. Jeg glæder mig til at høre de næste historier.

 

Knus


― Louise



"Ugentlig yin yoga i en lille 3 mands gruppe i Karina’s hyggelige og atmosfærefyldte lokale i Søborg har fyldt mit indre med styrke og nærvær og bragt mig en ro, som jeg har været langt fra i en travl hverdag. 

Karina er fantastisk dygtig til at undervise og til at vise øvelserne. Elsker det!


Jeg har fået ene time med yin øvelser og meditation – en meget stærk oplevelse.
Timen tog udganspunkt i min her og nu situation og jeg blev bogstaveligt fyldt med en styrke og kraft som jeg brugte i forbindelse med mit arbejde senere på dagen – selv mine kolleger bemærkede det. Vildt nok!


Da muligheden for retreat på Møn bød sig var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle med. 
Skønne dage med øvelser, meditation, silent walk, reflektion, samtale og massage. Karina formår at skabe trygge rammer med følelsesmæssig rummelighed og høj faglig kompetence."


― Ingrid


Kæreste JuneKarina
Jeg kan ikke takke dig nok, for at åbne min verden for yoga. Jeg elsker det bare så meget. Det gør vi alle på holdet :-) Det er bare så skønt og vigtigt lige at komme et andet sted hen, midt i en ellers hurtig og travl hverdag og uge, også selvom at det bare er for en kort stund.
Du er bare SÅ god, din energi, forståelse og stemme. Det er selvfølgelig dig der skal gøre det. Love it og glæder mig til at ses igen.


― Trine






Kontakt mig

Har du har spørgsmål, ønsker flere informationer eller at lave en booking, er jeg altid klar til at hjælpe dig!